NEW BLOG AT: peter brinch photographer

SE YOU THERE ;-)

BEST REGARDS
PETER BRINCH

Fredrik Gertten

Elsker dokumentar, og specielt når det er i superligaen. Fredrik er dygtig… Nu er han på banen igen og i går besøgte jeg ham sammen med Johanna. Johanna skrev:

"Snart är Fredrik Gertten i USA för att visa sin film Big Boys Gone Bananas på prestigefyllda Sundancefestivalen. Nu testar han en ny metod för att finansiera lanseringen i USA- amerikanska Kickstarter, en sajt där vem som helst kan gå in och betala valfri slant för att stödja projekt"

Jeg tog billedet:

Hvil i fred

Nytårsnat blev han skudt i hovedet på åben gade i Malmö, i går blev han begravet, han var bare 15 år. Tænk at man kan føle sig så truet af en femten-årig, at man vil slå ihjel. Hvad er det for et samfund vi har skabt? Hvad er det vi i hverdagen er så pokkers stolte af. Familien valgte at lave optog gennem byen og havde inviteret pressen til at deltage. Lykkedes det mig som fotograf at formidle den sorg de ville ud med da de valgte at lave et optog, så er det lykkedes mig at få folk til at forstå at han ikke bare er endnu en i mængden, men et menneske som du og jeg. Med billederne vil jeg have folk til at forstå at vi ikke bare kan tillade os at ryste på hovedet...

Beta 4

I mange år har jeg været "gift" med RAW-Converteren Capture One Pro, men nu ser det ud til at bigami kan være en mulighed fremover. Adobe har sendt en Betaudgave af Lightroom 4 på gaden, og vi ved at når Adobe kommer med en Beta giver det os mulighed for at give dem inputs til den endelige udgave. Allerede nu ser det meget lovende ud, en helt ny RAW-Engine (2012) er meget overraskende og nu kan man farverette og trimme sine videoclips direkte i Lightroom. Der er plads til forbedringer, men nu begynder programmet at kunne anvendes. Den tidligere RAW-Engine var simpelthen noget skrammel, men 2012-udgaven bærer præg af at Adobe har lyttet. Nu renderes kraftige farver og nuancer nærmest korrekt;-)

Kort fortalt, nu kigger solen frem i Adobe-land;-)

Tænker på sommer

Julekortet 2011

Det er altid en kreativ udfordring at komme frem til årets julekort, en ting er at skabe selve billedet. En helt anden ting er kampen om idéen… Øøøh er vi mange i den kamp, nej bare min hustru og jeg. Tro mig, det er rigeligt til en ugelang magtkamp og i år var vi mange idéer igennem for til sidst at nå til enighed over fruens forslag med mine inputs. Når man endelig er kommet så langt trækker man vejret dybt og træder ind i kampen med resten af familien, ikke alle er lige enkle at arbejde med, og da slet ikke når hovedet skal ned og benene op! Det lykkedes endnu engang, og som mange har erfaret blev 2011's julekort vellykket. Mange har været skarpe og noteret sig at der mangler et sæt fødder, helt korrekt. Det manglende sæt er Julles, familiens teenager. Vi vandt aldrig kampen med hendes tid og veninder:-(

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi ses i 2012, det er nu og året er igang. Det er fint!

Bryllup

Heldigvis er ikke så lang tid tilbage før bryllupsfesterne starter igen for alvor, jeg elsker hver eneste bryllup uanset hvor og hvilket. Hvert bryllup har sin helt egen sjæl, det er et fantastisk job at fange og forevige den sjæl og den magi som bare opstår den dag.

Normand + rødvind = deep shit

Hmmm allerede 3. januar sættes mit nytårsløfte på en alvorlig prøve. Sidder godt i flyet, nyder min live dvd, min film om NG fotografer og den gode mad ombord. Pladsen er genial, der er strøm til min MacBook Pro og cola i stride strømme. Kan man ønske mere? Til og med min hustru er med og sætter prikken over i'et, altsammen tip top hvis det ikke lige var for den norske svamp som er havnet i sædet ved siden af. Mit nytårsløfte er at være sød og venlig mod alle mennesker omkring mig, være ydmyg og ordentlig (grin bare hehe), men denne nordmand presser mit løfte til uanede højder, han hælder rødvin ind som saft, pudser næse i stolen, vælter rødvin ud over hele sin plads og er agresiv overfor de andre...

Jeg sidder på toilettet og nyder udsigten i stedet for, her kan jeg også tælle til et par 1000 inden jeg nærmer mig den utilpassede normand (bemærk det pæne sprog).

New York nærmer sig, jeg elsker den by som sex...

Fuck off...

... X-Faktor, Idol, Talent etc. Luk bare ned for skidtet, dette årtis absolut største stjerne er alligevel fundet. Ingen har skabt hendes succes andre end hende selv, hun er den som ingen former, hun gør det på sin måde! Hun er et voldsomt begavet talent, skriver og synger sange om sit eget liv med en indlevelse og troværdighed som ingen anden... Hun beviser at dem der har talent og vilje går hele vejen helt automatisk, de andre er bare støj og fyld. Har set hendes live dvd op mod 10 gange, se den! Adele giver os den slags kunst som kan få hjernen til at stoppe op;-)

Godt videografisk, lyd og produktionshåndværk på dvd'en, smukt at den slags findes endnu...

Fik øjnene op for Adele en søndag eftermiddag, på vej hjem fra sommerhuset... En regnfuld søndag i cabrioleten med kluden på, sammen med Julle (15-årig datter). Ingen sagde noget særligt på hele turen, Adele var på stereoen, akustisk med "Fire to the rain"

NYC + M9

Siden jeg for første gang for flere år siden satte mine scandinaviske størrelse 41 fødder i NYC, har jeg hver gang jeg har været der siden, drømt om at gå rundt i byens puls med en Leica M og en 35mm. Nu sker det, dog kun i 24 timer... Alligevel er det en drøm som opfyldes og kan fortættes hehe...

Nå, er sommeren slut?

Dag 16, afrejse

Øst - vest, hjemme bedst! Øh joo meeen man kunne vel godt blive baaaare et par dage eller tre til? ;-) I så fald skulle vi have truffet den beslutning for en del timer siden. Lige nu summer det i kabinen, de fleste sover, Ida tegner og morgenmaden serveres snart. Vi er over Rusland på SAS maskinen på vej til København.

Vi nåede en hel dag i Bangkok, de fisk vi ikke fik set i havet så vi til gengæld i et kæmpeakvarie. Egentlig føles det også ret trygt at se præcis denne sort i bassin i stedet for at møde den når man snorkler hehe.

Shopping er også obligatorisk når man rammer Bangkok inden hjemrejse, denne gang var ingen undtagelse. Paragon er et af de mere velvoksne shoppingcentre jeg kender til. Bentley, Mercedes, Porshe, Maseratti, Ferrari etc. Altsammen bilmærker som er representeret på 5 etage, og bilerne holder der også, derudover findes der ikke et modebrand eller elektronikbrand som ikke er representeret i dette gigantiske inferno. Det var i øvrigt også i kælderen til Paragon vi så hajerne;-)

Der findes en meget lang liste over obligatoriske gøremål i Bangkok, shopping er bare et enkelt af dem, et andet "must" er en tur i Tuk Tuk.

Vi er jo ikke helt hjemme endnu, så bloggen kan heller ikke rundes helt af endnu. Et sidste kapitel venter når vi er landet og har fået pakket ud.

I dette 2. Sidste kapitel fik vi sagt farvel til Thailand og Bangkok for denne gang.

Dag 15, Bangkok

Det er koldt, det virker underligt, faktisk lidt bizart... Sidder på et hotel i Bangkok, AC'en er på. På menuen findes mere pizza og burger en Thaimad, vil tilbage til Koh Kood eller Malmö. Bestemt ikke Koh Samet, vi fik sagt farvel i dag og sejlede mod fastlandet, hyrede en minibus og kørte nord på. Vi fik sagt farvel til den ø hvor den ene efter den anden går subsistensløst frem og tilbage langs vandkanten med et videokamera og filmer alt de ser. Stakkels de familiemedlemmer som senere tvangsindlægges til 8 timers dokumentar om alle strandens øvrige gæster, gæster som for det meste tæller ældre fede mænd af scandinavisk afstamning iført fedtede briller og for små shorts af mærket "Hugo Boss" i øvrigt siddende med en 20 år yngre thaipige eller dreng, en ny hver anden dag...

Vi efterlader Malin og Jessica tilbage blandt parasoller, stive russere, sexturister og et utal af herreløse hunde. Vi ses i Malmö tøser!

I morgen venter det obligatoriske shoppingdøgn i Bangkok inden hjemrejse. Meget skal nåes, vækkeuret skal armeres og alt tøj ligge klar inden vi går i seng. Ingen tid må spildes. iPaden og Leicaen har et par dage tilbage på job sammen, de har klaret det fint, men trænger til en hovedrengøring begge 2;-)

Når man sidder herinde i storbyen savner man hurtigt friluftslivet og alle turene på vandet...

Dag 14, Kawasaki

Hvordan starter man så dagen her på Koh Samet, her i familien starter vi med at finde et sted på stranden og få morgenmad og derefter gør vi klar til at bade, eller de fleste i familien gør sig klar;-)

Nu er badedage jo ikke min kop te, hvilket de fleste sikkert har regnet ud allerede, solbadning er heller ikke det jeg holder mest af. Jeg elsker at opholde mig i solen, og være aktiv i solen, men bare ligge der og stege er ikke det jeg orker at bruge tid på. Og selvom der er mange af de der skrækkelige parasoller her på øen, behøver man bestemt ikke at holde sig sval under dem mener Julle... En hat derimod, er genial når man skal læse sladder!

De 3 "koner" og de 4 døtre så umiddelbart ud som om at dagen skulle bruges på stranden, så jeg gjorde alvor af det med den 4-hjulede. Om man vil rundt på denne ø er det vel det eneste alternativ med de veje eller mangel på samme hehe. Da jeg stod med nøglen i hånden, var der alligevel som vanligt, et par af hønsene som øjnede en mulighed for action. På skift kravlede jeg rundt på øen på 4 hjul og med en høne af gangen. Ida tog med og så på kattelogi, alt i mens Trille valgte en lidt mere actionpræget tur med klatring ned af skråninger og vandløb.

Jeg sluttede eftermiddagen af med et forsøg på at lære Malin hvordan man kører en sådan ATV, dog uden det store held... Det lykkedes hende med nød og næppe i ben hård tant stil at komme fra a til b. Lillemor var lidt mere fremme i skoene og imponerede i dagens opgave, alt i mens Julle var dagens topscorer og kørte en super flot 6km runde på hullede veje og bakker.

Præcis inden maden valgte vi at mærke alle småhøns med tatovering, præcis som med grise. Bliver de væk er de nemme at finde frem til;-)

Den sidste aften her på øen er ved at være slut. Alle ligger i deres senge, jeg er den eneste der ikke sover... I morgen går turen tilbage til Bangkok med et par overnatninger inden turen fortsætter mod et noget køligere nord.

Dag 13, op i luften

Nå ja hvordan er det nu vi bor her på Koh Samet, har vist beskrevet hytterne, men billeder blev det ikke til. Det rettes der nu op på.

Herlige hytter med en af de der perfekte kæmpe store film blæsere i loftet, direkte over sengen... Fatter ikke hvorfor alle himler op om at de skal have AC når de er i Thailand. Med AC i hytterne, så omstiller kroppen sig aldrig til varmen herude. Med blæser og luftige træhytter slipper man al fugt, hele kroppen omstiller sig efter et par dage og ved flere tilfælde har vi slukket blæseren fordi det til og med bliver for koldt om natten. Som sagt, lad kroppen omstille sig, det er det den kan:-)

Malin og Jessica støtte til vores selskab allerede efter morgenmaden. Sol og bad en hel dag på stranden er jo ikke lige hvad jeg er bedst til. Har ild i røven og der skal helst ske noget. Som sendt fra gud kom en lille gut forbi og ville tilbyde os at flyve faldskærm efter en speedbåd (ja vi er ligenu på et sted med turisme hehe). Julle og Trine var straks på, de kunne hænge sammen. Trille på 3 år ville også, så hun kunne hænge sammen med Malin, pludselig ville Ida på 5 også... Hun kunne hænge sammen med far. Sofia tog med i båden og tog hånd om Leicaen når jeg skulle op med Ida:-) Cool at give de små lidt adrenalin kick hehe...

Ved ikke helt hvad Thaierne tænker når jeg kommer gående på stranden med 3 "koner" og 4 børn haha... Men her på øen er der vist ikke så meget der er mærkeligt;-) Måske lige bortset fra at der rent faktisk findes steder hvor turismen ikke er velkommen.

Massage til "konerne", pandekager til børnene og øl til manden, så gik den eftermiddag;-) Efter det obligatoriske vi skylder saltvand af bad, gik vi et par kilometer på stranden for til sidst at finde et lille hyggeligt sted på stranden for at indtage den ligeså obligatoriske aftensmad!

Ja liggende ved bordet burde vi gøre noget mere i derhjemme. Tror jeg skal spise i Fatboyen fremover! Det var nemlig det ønske jeg sendte afsted med den varmluftsballon vi sendte op i mørket.

Nu er der kun et par dage tilbage før vi rykker mod Bangkok, så slutter vi for denne gang. Jeg kan dog ikke helt se for mig hvordan jeg skal klare de næste to dage på stranden, så mon ikke vi hyrer nogle 4-hjulede motorcykler og "klatrer" lidt rundt på øen i morgen. Nu vil jeg sove til lyden af frøer, firben, græshopper, lillemors snorken, Ida og Trilles åndedræt samt den svage summen fra blæseren. Godnat...

Dag 12, rejsedag

Klokken var bare 6.30 da vi stod op, skulle nå at pakke de sidste stumper inden morgenmad og afrejse fra Koh Kood. Hele familien var stået tidligt op for at sige farvel til os, pludselig havde ingen lyst til at rejse videre, "Onkel Joe" og familen har været så søde ved os, de har allerede skrevet en mail for at sige de savner vores selskab. Tror ikke det er så ofte der kommer en familie med 4 døtre forbi på den lille ø. Tænk hvad han ikke havde på menuen, men som vi kom til at spørge efter, kørte han ud og handlede til os. Men klokken 8.30 gik den ikke længere, lastbillen som skulle tage os med til båden holdt på vejen og dyttede.

En halv times køretur tog os tilbage til den lille fiskerby vi besøgte for et par dage siden, en lokal "færge" ventede på os, vi lagde Koh Kood bag os, men kommer tilbage igen næste gang vi kommer til Thailand, det bedste sted vi har været her i landet til dato.

Efter 2 timer med båd og 3 timer med bil, ventede en ny båd tur. Inden afgang fik vi endnu et bevis på Thailændernes gæstfrihed og service. Da jeg spurgte på billetkontoret om de tog kort, sagde damen nej desværre... Men smilede så og sagde: Der ligger en pengeautomat ikke så langt herfra, jeg får min kollega til at køre dig derhend og ned til båden, så kan du bare betale bådturen til hende. All right, men hvad så med alle mine høns? Sagde jeg. Ikke noget problem, sagde hun! Jeg har en anden kollega som kører dem til båden mens du hæver penge:-) Hvad er der blevet af denne fantastiske menneskelighed hjemme i vores hysterisk organiserede verden?

Vel fremme på Koh Samet fik jeg mig turens første forskrækkelse! Vi var landet midt i en turistfælde, et charterparadis med hvide, fede, stive, skridtkløende og ildelugtende lalleglade turister... Jeg gik helt i baglås i 2 timer, tænk at være havnet i midt i Asiens Mallorca. Jeg var parat til at svømme i land igen, for uanset hvor vi kiggede efter bungalows, så var den ene mere ulækker end den anden, det føltes som at stå på en losseplads med badestrand. Over alt stod der boder og skrammel som bare var efterladt og nedslidt, så længe stranden bare er fin er turisterne jo glade.

Efter en time mødtes vi med Malin, Sofias veninde som er her på øen for at nyde 10 dage med en veninde. De tipsede om "TubTim", præcis hvad vi havde brug for... En lille strand liggende for sig selv med restaurantborde helt ude på stranden og hytter som er primitive, men super fine:-) Maden her er også helt i top, men frem for alt slipper vi for alle badeaberne! Vi er dog ikke i tvivl om at her kommer mange turister på øen, det obligatoriske ildshow var nemlig en del af middagsunderholdningen...

Alle hønsene har klaret rejsen på de små 300 kilometer super flot og uden brok. De begynder at være hærdet allesammen, skønt! Man bærer sine egne ting og hjælper hinanden med diverse udfordringer i løbet af dagen. Nu trænger der sig snorkelyde på og snart går selv jeg ud efter en lang dag. En dag vi afsluttede i selskab med Malin og Jessica og go' mad. I morgen skal vi forsøge at blive lidt klogere på denne ø:-)

Dag 11, kajak

Nu er det mørkt igen, det regner lidt. Her er så hyggeligt her ved den lille familie som har stedet vi bor på, her er så rent og fint, men alligevel simpelt og primitivt. De hjælper os med alt, hygger om os og laver fantastisk mad. Hytterne er vel de bedste træhytter jeg nogensinde har testet her i Thailand. Her er så hyggeligt at vi knapt vil afsted i morgen, men videre skal vi jo. Vi skal videre nordpå, vi skal omstille os til igen at se turister og solstole. Vi skal vænne os til at det ikke længere er bum stille når vi sidder og hygger med aftensmaden. Dette sted må være det helt optimale for stress terapi:-)

Det har været en herlig dag på vandet... I går kørte vi 50 kilometer på motorcykler og i dag padlede vi 7 km i kajak.

Det er skønt hvor vi bord, men da vi kom for et par dage siden med båd, sejlede vi forbi en lille lagune med det sindsygeste vand. Trille og Ida var kaptajn på hver sin båd, Sofia og Julle sejlede under kaptajn Trille alt i mens Trine og jeg sejlede under kaptajn Ida. Jeg har normalt stor tillid til og stor respekt for Sofias mange evner, men at sejle ligeud i en kajak ledet af Trille og drevet af Sofia og Julle, er ikke en af hendes spidskompetencer;-) Men jeg har nu efter en dag på havet stor respekt for hendes lager af undskyldninger;-) Any way, til sidst kom alle frem til denne lille geniale strand. Satans varmt, men fint vand!

Det blev til en del timer i vandet ved stranden og på gyngen.

Vi drog hjem sidst på eftermiddagen, og ud fra vores kropsfarve og temperatur at dømme, har vi haft fint vejr;-) Så måske er det ikke så tosset at vi i morgen skal bruge det meste af dagen på både og i biler. Det er jo i morgen vi rejser nord på, som nævnt bliver det nu mere turistet, ikke lige min kop the, men Sofia har lovet at det er okay at jeg smidder mig i en hængekøje, morer mig over dem og tager billeder. Leicaen og jeg kommer "close" de næste par dage:-) I øvrigt var "hun" det helt rigtige valg til turen. Leicaen ligner et ur gammelt kamera, så ingen bemærker det, og alle syntes bare det er sjovt at få taget billeder med den. "Hun" har klaret varmen, fugten, sandet og alt perfekt. Manuel fokus er herligt og lyden af lukkeren gør mig lykkelig hver eneste gang. Optikken er som bekendt verdens bedste og Kodak sensoren leverer suplime 18mp billeder. Bloggen består af små lavt opløste jpg filer direkte fra kameraet over i iPaden og videre til bloggen. Glæder mig til at komme hjem og arbejde med de digitale negativer fra mit lille vidunder:-) Tak Daniel fordi du solgte "hende" til mig, af hjertet tak! (kald mig bare nørd, det er sket før).

8.30 I morgen er der afgang, først bil, så båd, så bil, så båd og til sidst bil. Nu kalder sengen snart... Zzzzzzzzzzz

Dag 10, klarsyn

Tænk i snart to uger har vi spist mad helt uden tilsætningsstoffer overhovedet... Alt er friskt fra haven eller markedet og hjemmelavet. De idioter som mener at de skal komme noget gift i maden for at det skal se lækker ud, er fulde af lort... De skal bare tjene mest muligt på os og skider på vores helbred! Morgenmaden kan se aller mest lækker ud når den kommer direkte fra baghaven:-)

Nå men så kom vi af med det opstød hehe... Og generelt har dagen i dag budt på klarsyn og renhed ud over alle grænser. Klokken var 10 da vi drejede nøglerne på vores motorcykler og rullede mod øens fineste vandfald, øen her er så fin og ren over alt, her er ingen turister som sviner og drikker sig i hegnet, her er masser af jungle med alt hvad der hører til. Bla. vandfald, hvor vi parkerede motorcyklerne en lille kilometer fra selve faldet og gik det sidste stykke. Det var det hele værd, iskoldt krystalklart ferskvand, renere end man kan forestille sig. Alle høns og hane var i vandet... Vi store svømmede over den lille sø for at brusebade under selve vandfaldet:-)

Færdigbadede kørte vi videre op af kysten... Ved næste stop var vandet i havet så uvirkelig klart og turkist. Aldrig har jeg set noget lignende, på 10 meters dybde var vandet så klart som en svimmingpool, man kunne svømme rundt og se på fisk uden maske og snorkel. Ikke et tangstrå, ikke et blad, ingenting, bare klart vand:-) Selv lille Trille opdage pludselig så mange fine hvide muslinger man kunne se overalt!

Denne ø er virkelig et lille paradis. Kl. 16 besluttede vi at køre videre over på østsiden af øen, Sofia have læst om et lille lokalt fiskersamfund. Vi kørte gennem junglens fine grønne nuancer over på den anden side til et samfund som lever i helt sit eget tempo. Der findes ikke et eneste resort, ingenting står på engelsk længere og ingen forstår det heller. Skønt at den slags fortsat findes, og vi nød samfundets stille liv i en times tid til solen gik ned.

Vi brugte en times tid i mørket hen over øen på motorcyklerne for at komme hjem igen... Alle klarede turen super fint, Lillemor kørte med Trille, Julle kørte selv og jeg kørte med Ida og Trinemusen. Dog har vi haft et kraftigt frafald ved aftenhyggen i dag, alle børn sover allerede som sten, bare en time efter hjemkomst kl. 18.45 Der kan ikke drives en lyd mere ud af dem på denne side af solopgang hehe. Vi to sidste går ud om lidt... Går ud som lys:-)