Nov 19, 2011

Dag 11, kajak

Nu er det mørkt igen, det regner lidt. Her er så hyggeligt her ved den lille familie som har stedet vi bor på, her er så rent og fint, men alligevel simpelt og primitivt. De hjælper os med alt, hygger om os og laver fantastisk mad. Hytterne er vel de bedste træhytter jeg nogensinde har testet her i Thailand. Her er så hyggeligt at vi knapt vil afsted i morgen, men videre skal vi jo. Vi skal videre nordpå, vi skal omstille os til igen at se turister og solstole. Vi skal vænne os til at det ikke længere er bum stille når vi sidder og hygger med aftensmaden. Dette sted må være det helt optimale for stress terapi:-)

Det har været en herlig dag på vandet... I går kørte vi 50 kilometer på motorcykler og i dag padlede vi 7 km i kajak.

Det er skønt hvor vi bord, men da vi kom for et par dage siden med båd, sejlede vi forbi en lille lagune med det sindsygeste vand. Trille og Ida var kaptajn på hver sin båd, Sofia og Julle sejlede under kaptajn Trille alt i mens Trine og jeg sejlede under kaptajn Ida. Jeg har normalt stor tillid til og stor respekt for Sofias mange evner, men at sejle ligeud i en kajak ledet af Trille og drevet af Sofia og Julle, er ikke en af hendes spidskompetencer;-) Men jeg har nu efter en dag på havet stor respekt for hendes lager af undskyldninger;-) Any way, til sidst kom alle frem til denne lille geniale strand. Satans varmt, men fint vand!

Det blev til en del timer i vandet ved stranden og på gyngen.

Vi drog hjem sidst på eftermiddagen, og ud fra vores kropsfarve og temperatur at dømme, har vi haft fint vejr;-) Så måske er det ikke så tosset at vi i morgen skal bruge det meste af dagen på både og i biler. Det er jo i morgen vi rejser nord på, som nævnt bliver det nu mere turistet, ikke lige min kop the, men Sofia har lovet at det er okay at jeg smidder mig i en hængekøje, morer mig over dem og tager billeder. Leicaen og jeg kommer "close" de næste par dage:-) I øvrigt var "hun" det helt rigtige valg til turen. Leicaen ligner et ur gammelt kamera, så ingen bemærker det, og alle syntes bare det er sjovt at få taget billeder med den. "Hun" har klaret varmen, fugten, sandet og alt perfekt. Manuel fokus er herligt og lyden af lukkeren gør mig lykkelig hver eneste gang. Optikken er som bekendt verdens bedste og Kodak sensoren leverer suplime 18mp billeder. Bloggen består af små lavt opløste jpg filer direkte fra kameraet over i iPaden og videre til bloggen. Glæder mig til at komme hjem og arbejde med de digitale negativer fra mit lille vidunder:-) Tak Daniel fordi du solgte "hende" til mig, af hjertet tak! (kald mig bare nørd, det er sket før).

8.30 I morgen er der afgang, først bil, så båd, så bil, så båd og til sidst bil. Nu kalder sengen snart... Zzzzzzzzzzz

No comments:

Post a Comment