Nov 22, 2011

Dag 14, Kawasaki

Hvordan starter man så dagen her på Koh Samet, her i familien starter vi med at finde et sted på stranden og få morgenmad og derefter gør vi klar til at bade, eller de fleste i familien gør sig klar;-)

Nu er badedage jo ikke min kop te, hvilket de fleste sikkert har regnet ud allerede, solbadning er heller ikke det jeg holder mest af. Jeg elsker at opholde mig i solen, og være aktiv i solen, men bare ligge der og stege er ikke det jeg orker at bruge tid på. Og selvom der er mange af de der skrækkelige parasoller her på øen, behøver man bestemt ikke at holde sig sval under dem mener Julle... En hat derimod, er genial når man skal læse sladder!

De 3 "koner" og de 4 døtre så umiddelbart ud som om at dagen skulle bruges på stranden, så jeg gjorde alvor af det med den 4-hjulede. Om man vil rundt på denne ø er det vel det eneste alternativ med de veje eller mangel på samme hehe. Da jeg stod med nøglen i hånden, var der alligevel som vanligt, et par af hønsene som øjnede en mulighed for action. På skift kravlede jeg rundt på øen på 4 hjul og med en høne af gangen. Ida tog med og så på kattelogi, alt i mens Trille valgte en lidt mere actionpræget tur med klatring ned af skråninger og vandløb.

Jeg sluttede eftermiddagen af med et forsøg på at lære Malin hvordan man kører en sådan ATV, dog uden det store held... Det lykkedes hende med nød og næppe i ben hård tant stil at komme fra a til b. Lillemor var lidt mere fremme i skoene og imponerede i dagens opgave, alt i mens Julle var dagens topscorer og kørte en super flot 6km runde på hullede veje og bakker.

Præcis inden maden valgte vi at mærke alle småhøns med tatovering, præcis som med grise. Bliver de væk er de nemme at finde frem til;-)

Den sidste aften her på øen er ved at være slut. Alle ligger i deres senge, jeg er den eneste der ikke sover... I morgen går turen tilbage til Bangkok med et par overnatninger inden turen fortsætter mod et noget køligere nord.

No comments:

Post a Comment