Klokken var bare 6.30 da vi stod op, skulle nå at pakke de sidste stumper inden morgenmad og afrejse fra Koh Kood. Hele familien var stået tidligt op for at sige farvel til os, pludselig havde ingen lyst til at rejse videre, "Onkel Joe" og familen har været så søde ved os, de har allerede skrevet en mail for at sige de savner vores selskab. Tror ikke det er så ofte der kommer en familie med 4 døtre forbi på den lille ø. Tænk hvad han ikke havde på menuen, men som vi kom til at spørge efter, kørte han ud og handlede til os. Men klokken 8.30 gik den ikke længere, lastbillen som skulle tage os med til båden holdt på vejen og dyttede.
En halv times køretur tog os tilbage til den lille fiskerby vi besøgte for et par dage siden, en lokal "færge" ventede på os, vi lagde Koh Kood bag os, men kommer tilbage igen næste gang vi kommer til Thailand, det bedste sted vi har været her i landet til dato.
Efter 2 timer med båd og 3 timer med bil, ventede en ny båd tur. Inden afgang fik vi endnu et bevis på Thailændernes gæstfrihed og service. Da jeg spurgte på billetkontoret om de tog kort, sagde damen nej desværre... Men smilede så og sagde: Der ligger en pengeautomat ikke så langt herfra, jeg får min kollega til at køre dig derhend og ned til båden, så kan du bare betale bådturen til hende. All right, men hvad så med alle mine høns? Sagde jeg. Ikke noget problem, sagde hun! Jeg har en anden kollega som kører dem til båden mens du hæver penge:-) Hvad er der blevet af denne fantastiske menneskelighed hjemme i vores hysterisk organiserede verden?
Vel fremme på Koh Samet fik jeg mig turens første forskrækkelse! Vi var landet midt i en turistfælde, et charterparadis med hvide, fede, stive, skridtkløende og ildelugtende lalleglade turister... Jeg gik helt i baglås i 2 timer, tænk at være havnet i midt i Asiens Mallorca. Jeg var parat til at svømme i land igen, for uanset hvor vi kiggede efter bungalows, så var den ene mere ulækker end den anden, det føltes som at stå på en losseplads med badestrand. Over alt stod der boder og skrammel som bare var efterladt og nedslidt, så længe stranden bare er fin er turisterne jo glade.
Efter en time mødtes vi med Malin, Sofias veninde som er her på øen for at nyde 10 dage med en veninde. De tipsede om "TubTim", præcis hvad vi havde brug for... En lille strand liggende for sig selv med restaurantborde helt ude på stranden og hytter som er primitive, men super fine:-) Maden her er også helt i top, men frem for alt slipper vi for alle badeaberne! Vi er dog ikke i tvivl om at her kommer mange turister på øen, det obligatoriske ildshow var nemlig en del af middagsunderholdningen...
Alle hønsene har klaret rejsen på de små 300 kilometer super flot og uden brok. De begynder at være hærdet allesammen, skønt! Man bærer sine egne ting og hjælper hinanden med diverse udfordringer i løbet af dagen. Nu trænger der sig snorkelyde på og snart går selv jeg ud efter en lang dag. En dag vi afsluttede i selskab med Malin og Jessica og go' mad. I morgen skal vi forsøge at blive lidt klogere på denne ø:-)
No comments:
Post a Comment