Jan 31, 2010

Er glad og tilfreds

Efter 4 timer i bil mellem jylland og skåne, kan jeg nu sidde i min fatboy og konstatere at jeg er lykkelig for at vi gav Julle en tur til NYC i fødselsdagsgave...
Savner verdens bedste by og skal nu i 10 timer drømme mig tilbage:-) See you soon! Øøøh hvor kom den tanke fra? Faldt over et billede i arkivet og vupti så flyver tankerne afsted!

I morgen skal en ny corporate billedserie laves færdig, to bryllupsbøger tjekkes, og en ny living portfolio bygges. Så tror jeg faktisk heller ikke der bliver plads til så hulens meget mere på peterbrinch.com i morgen.
Satser dog lidt på at sneen fjerner sig præcis så meget at cykeltræningen kan genoptages:-) Ellers skal jeg vel i øvrigt igang med at strukturere 2010 hmmmmm det som nu kan struktureres som freelance.

Siger godnat med drømmen om en smag af donuts, cheesburger og Dr. Pepper i munden!

350 km for Bedømmelse

Kl. er jo for pokker over midnat. Bare fordi kong vinter havde bestemt at hele Danmark skulle tæppebankes i sne, så blev dagens Silkeborgudflugt lidt længere end beregnet:-)
Hvorfor også lige Silkeborg på en lørdag sidst i januar, hvad i himlens navn kan de byde på som man ikke kan finde i Malmö eller omegn? Svømmestævne for synkronsvømning, vores elskede Julle Bulle skulle bedømmes for første gang i 4 figurer: Saldo, Tub, Ballet og Delfin.

Efter fine karakterer til Julle er vi nu havnet i Esbjerg, efter at have passeret 31 autoværksteder i 31 landsbyer mellem Silkeborg og Esbjerg.
En tur der desuden minder mig om at danskerne aldrig har lært at køre bil, fatter ikke at så mange af dem overlever som de tumler rundt. Hold nu for helvede afstand og sluk så for satan de tågebaglygter når vi kører lige bag ved jer!!!
I får en chance mere i morgen, hvor turen går til Malmö!

Jan 29, 2010

Det var da satans

Hmmm troede ikke jeg skulle nå dertil hvor min horisont skulle udvides? Men noget siger mig at om man vil ha' en plads i cyberspace og i nogens bevisthed, ja så må man jo markere sig.
Ikke nødvendigvis med manglende sangtalent i et efterhånden slidt tv-koncept, eller for den sags skyld ved at slå nogen ihjel for at komme på forsiderne... Måske bare med en samling bogstaver i form af ord på en blog.
Aner da ikke om det overhovedet har nogens interesse, men egentlig har jeg vel heller aldrig bekymret mig for folks interesse for mig, jeg har vel mere bekymret mig om at jeg igen har sagt noget jeg ikke skulle ha sagt;-)
Her er det jo mit lille fristed, her kan jeg sige præcis hvad der passer mig og folk der ikke kan klare mosten må jo finde andre græsgange.

Her kan jeg dagligt få luft for lidt underfundighed, humor, sure opstød og søde ord til dem jeg elsker.

Bloggen kommer også til at omhandle mit job og alt andet der hver dag sker fra Brinchen står op og til han ikke gider stå op mere:-)
Og lad det så blive sommer, om ikke andet så for grillens skyld:-)

Mobil test

Så skal bloggen også testes fra iPhonen:-)

Test

Tester min blog :-)