Samvittighedens byrde er vel den tungeste man kan bære, og jeg påtager mig det fulde ansvar for at jeg fortsat ikke har fået anmeldt Aperture 3:-) Men jeg lover at komme tilbage til det her hen over weekenden. Tiden er jo en røver af karakter, og derfor lykkedes det også denne bandit at komme gennem forsvaret og tage det hele i går. Tidsrøveren var boligbilleder, til det svenske marked. Til en begyndelse virkede det som en dag med halv fotografering og halv produktion, men det skulle rigelige mængder med sne, 13 graders frost og en 300m2 villa i 2 plan hurtigt få ændret på. Det meste af dagen gik faktisk med at få den nybyggede villa klar resten gik med at kæmpe mig de 110 kilometer hjem igen gennem snemasserne.
Nu har lillemor hentet Chai Latte til mig i min Primus... MUMS! og tak for det lillemor. Nu skal der arbejdes, så hvis du afventer billedmateriale fra mig i dag, så sid klar ved din skærm... Det kommer til at gå stærkt i dag! Weekenden venter og i aften skal jeg se X-Factor med lille Syrsa:-)
Ship ohøj og dejlig weekend!
No comments:
Post a Comment