Nov 12, 2011

Day 4, time is life

Her er så stille og øde at man næsten kan glemme at stå op om morgenen, og når man så er oppe og har spist sin omelet ved vandet, fristes man faktisk til at smidde sig i hængekøjen et par timer. Trille har i det mindste fattet hvad det går ud på hehe...

Når man vågner kan man alligevel ikke ligge på stranden, den er der nemlig ikke. I morges havde tidevandet sørget for at vandet stod lige uden for vores dør:-) Først op på formiddagen kommer den til syne igen, og så kan man jo bruge den til at skrive storesøsters navn på, eller lave lektier som var Julies udgangspunkt hehe.

Nå men dagen bragte os også til den lokale handlende, lidt chips og cola er altid godt at krydre dagen med i varmen, men nu skal man jo ikke overanstrenge sig når man er her... Så vi var hurtigt tilbage på stranden og i vandet igen.

Når man bliver massagetrængene findes der heldigvis en massør lidt længere nede af stranden, ja nu er det ikke for jeg ynder at nogen skubber, vrider og slår i min krop, men de tre ældste høns i flokken havde en skøn eftermiddag i torturens tegn. Efter en lang og herlig dag skal der mad til, og jeg har vist ikke illustreret hvor tæt restauranten ligger på vandet. På billedet ser du vandet til venstre, restauranten til højre og vores solstole foran hytten i baggrunden:-) Herligt ik'?

No comments:

Post a Comment